FIS-regler
Adfærdsregler for skiløbere og snowboardere
1. Hensyn til andre skiløbere og snowboardere
Alle skiløbere og snowboardere skal opføre sig på en måde, så de ikke udsætter andre for fare eller forvolder skade på dem.
2. Kontrol over hastighed og køremåde
Alle skiløbere og snowboardere skal køre med et klart udsyn over pisten foran sig. Hastigheden og køremåden skal tilpasses egne evner samt terræn-, sne- og vejrforholdene og trafikmængden på pisten.
3. Valg af kørespor
En skiløber eller snowboarder, der kommer bagfra, skal vælge sit kørespor på en måde, så vedkommende ikke udsætter skiløbere eller snowboardere foran sig for fare.
4. Overhaling
Overhaling må ske både oppefra og nedefra samt fra højre og venstre, men altid med tilstrækkelig afstand til, at den skiløber eller snowboarder, der overhales, har plads til alle sine bevægelser.
5. Indkørsel på pisten, igangsætning og kørsel op ad bakken
Enhver skiløber og snowboarder, der vil køre ind på en piste, sætte i gang igen efter et stop eller bevæge sig op ad bakken ved at svinge eller køre, skal sikre sig både opad og nedad, at dette kan ske uden fare for vedkommende selv eller andre.
6. Standsning
Alle skiløbere og snowboardere skal undgå at standse unødvendigt på smalle eller uoverskuelige steder på pisten. En skiløber eller snowboarder, der er faldet, skal hurtigst muligt forlade et sådant sted.
7. Opstigning og nedstigning til fods
En skiløber eller snowboarder, der går op eller ned ad pisten til fods, skal benytte kanten af pisten.
8. Overholdelse af skilte og markeringer
Alle skiløbere og snowboardere skal overholde skiltning og markeringer.
9. Hjælp ved ulykker
Ved ulykker er alle skiløbere og snowboardere forpligtet til at yde hjælp.
10. Oplysningspligt
Alle skiløbere og snowboardere skal i tilfælde af en ulykke oplyse deres personlige oplysninger, uanset om de er vidner eller involverede, og uanset om de er ansvarlige for ulykken eller ej.